Yfirlit:
UpphafssÝ­a
Pistlar
Ăvißgrip

Bˇka˙tgßfa

Efst ß baugi - Šviminningar Bj÷rgvins Gu­mundssonar


BŠtum lÝfi vi­ ßrin - greinasafn



Er EFTA a­ lÝ­a undir lok?

3. desember 2003

    

Hva­ gerist ■egar Noregur gerist a­ili a­ Evrˇpusambandinu? LÝ­ur EFTA ■ß
undir lok?  Ůetta eru spurningar, sem margir velta   fyrir  sÚr. Ůa­ er
aukinn ßhugi Ý Noregi fyrir a­ild a­ ESB. ═ sÝ­ustu sko­anak÷nnun ■ar Ý
landi um mßli­ reyndist talsver­ur meirihluti Nor­manna fylgjandi ■vÝ, a­
Noregur ger­ist a­ili a­ Evrˇpusambandinu.


  FrŠ­ilega sÚ­ getur EFTA  starfa­ ßfram enda ■ˇtt Noregur yfirgefi
samt÷kin og  a­eins ═sland og Sviss og dvergrÝki­ Liechtenstein ver­i ■ar
eftir.En Ý reynd yr­i ■a­ mj÷g erfitt.HŠtt er vi­ ■vÝ, a­ EFTA muni a­eins
starfa Ý skamman tÝma eftir a­ Noregur yfirgefur samt÷kin og gengur Ý ESB.
EFTA sto­in Ý EES mundi einnig veikjast mj÷g miki­ vi­ brotthvarf Noregs,■ar
e­ Sviss er ekki  a­ili a­ EES. Ůa­ yr­u ■ß a­eins ═sland og Liechtenstein
sem yr­u eftir sem EES/EFTA  rÝki. HŠtt er vi­ ■vÝ a­ ESB mundi ekki sinna
■eim eins miki­ og n˙verandi EES/EFTA rÝkjum og  hefur ESB ■ˇ ekki alltaf a­
undanf÷rnu rŠkt skyldur sÝnar  gagnvart ■eim nŠgilega vel.

EFTA -R═KIN  HALDA FULLU SJ┴LFRĂđI

 FrÝverslunarsamt÷k Evrˇpu,EFTA,voru stofnu­ 1960 Ý Stokkhˇlmi. Ůa­ voru 7
rÝki, sem stofnu­u EFTA: AusturrÝki,Danm÷rk,Noregur,Portugal,SvÝ■jˇ­,Sviss
og Bretland. Ůessi rÝki h÷f­u ekki treyst sÚr til ■ess a­ ganga Ý
Efnahagsbandalagi­( Evrˇpusambandi­),sem stofna­ haf­i veri­ 1958. EFTA er
eins og nafni­ bendir til frÝverslunarbandalag en ESB er tollabandalag.
Munurinn er sß,a­ frÝverslunarbandalag fellir ni­ur innbyr­is tolla  en
breytir ekki ytri tollum. Tollabandalag fellir ekki a­eins ni­ur innri tolla
heldur samrŠmir einnig ytri tolla,gir­ir sig tollm˙r. EFTA rÝkin halda
fullu sjßlfrŠ­i Ý ÷llum mßlum gagnstŠtt ■vÝ sem ß sÚr sta­ hjß ESB.
 Danm÷rk og Bretland  yfirgßfu EFTA fljˇtlega og gengu Ý ESB. Portugal
fylgdi  Ý kj÷lfari­ eftir nokkur ßr.SvÝ■jˇ­,Finnland og Austurriki yfirgßfu
EFTA sÝ­ast. ═sland ger­ist a­ili a­ EFTA 1970 og fÚkk 10 ßra
a­l÷gunartÝmabil. Finnland haf­i ß­ur gengi­ Ý EFTA.

FISKUR ER FR═VERSLUNARVARA HJ┴ EFTA

EFTA tekur til   frÝverslunar me­  i­na­arv÷rur,fisk og unnar
landb˙na­arv÷rur.Fiskur er hins vegar ekki frÝverslunarvara hjß ESB. Ůess
vegna nřtur fiskur betri kjara, Ý ■eim rÝkjum Mi­-og Austur-Evrˇpu  sem EFTA
hefur gert frÝverslunarsamninga  vi­  en ver­ur Ý l÷ndum ■essum ■egar ■au
ganga Ý ESB. Vi­ a­ild a­ EFTA var­ ═sland a­ skuldbinda sig til ■ess a­
fella ni­ur tolla og innflutningsh÷ft ß i­na­arv÷rum og fiski ß 10 ßra
a­l÷gunartÝma. Ůetta var   miki­ ßtak fyrir ═sland  og var  a­eins kleift
vegna ■ess a­ vi­reisnarstjˇrnin haf­i byrja­ a­ afnema innflutningsh÷ft og
auka vi­skiptafrelsi ß­ur en ═sland gekk Ý EFTA. ═slenskur i­na­ur naut ■ˇ
mikillar verndar og var ˇttast um hag hans vi­ inng÷nguna. Til ■ess a­
a­sto­a ═sland Ý ■vÝ efni stofnu­u Nor­url÷ndin i­n■rˇunarsjˇ­,sem skyldi
a­sto­a Ýslenskan i­na­ vi­ a­ mŠta aukinni samkeppni vi­ afnßm tolla og
hafta og frjßlsan innflutning. A­ild ═slands a­ EFTA ger­i ═slandi kleift a­
ganga Ý EES. ═sland hefur sta­ist vi­skiptafrelsi­ vel.
 EFTA er fyrst og fremst  vi­skiptabandalag og frÝverslunarsvŠ­i en ekki
efnahagsbandalag eins og ESB. ١ hefur starfssvi­ EFTA veri­ a­ aukast. Ůa­
berst n˙ einnig fyrir frjßlsrŠ­i ß svi­i fjßrfestingar og ■jˇnustu. ═
frÝverslunarsamningum,sem EFTA gerir,eru einnig ßkvŠ­i um  a­ stefna beri a­
auknum vi­skiptum me­ landb˙na­arafur­ir en formlega sÚ­ eru
landb˙na­arv÷rur ekki me­al ■eirra vara,er heyra undir frÝverslun hjß EFTA.
RÝki EFTA hafa gert  fj÷ldann allan af frÝverslunarsamningum vi­ rÝki Mi­-og
Austur-Evrˇpu svo og vi­ nokkur Mi­jar­arhafsrÝki. Ůß hafa veri­ ger­ir
frÝverslunarsamningar vi­ rÝki Ý AsÝu og Ameriku.Alls hefur EFTA gert 20
frÝverslunarsamninga vi­ eftirfarandi rÝki:
B˙lgarÝu,KrˇatÝu,TÚkkland,Eistland,FŠreyjar,Ungverjaland,═srael,JˇrdanÝu,Let
tland,Lithßen,MakedonÝu,Mexiko,
Marokko,PLO,Pˇlland,R˙menÝu,Singapore,SlˇvakÝu,SlˇvenÝu og Tyrkland.   Ůß
hefur EFTA einnig  undirrita­ samstarfsyfirlřsingar vi­  ÷nnur rÝki um
samvinnu og vi­skipti og a­ stefna beri a­ frÝverslun vi­ ■au.Ůau eru ■essi:
AlbanÝa,AlsÝr,Egyptaland,LÝbanon, T˙nis,┌kraina og J˙gˇslavÝa.
A­ildin a­ EES og rekstur EES-samningsins tekur n˙ mikinn tÝma Ý starfi
EFTA. Eru tvŠr skrifstofur starfrŠktar ß vegum EFTA,÷nnur Ý Genf en hin Ý
Brussel.

HVE LENGI ENDIST EFTA?

Ekki er tali­ a­ Noregur gangi Ý ESB ß  yfirstandandi kj÷rtÝmabili norska
Stˇr■ingsins. RÝkisstjˇrn Bondeviks,sem n˙ fer me­ v÷ld Ý Noregi, er andvÝg
inng÷ngu enda ■ˇtt Bondevik,forsŠtisrß­herra sÚ sjßlfur or­inn jßkvŠ­ari en
ß­ur gagnvart a­ild. Kosi­   ver­ur nŠst Ý Noregi  2005 og er tali­, a­
eftir ■Šr kosningar  gŠtu Nor­menn hugsa­ sÚr til hreyfings Ý ■essum efnum.
Hugsanlegt er ■vÝ,a­ Noregur yfirgefi EFTA eftir um ■a­ bil  5 ßr.Ůa­ tekur
a.m.k 2 ßr a­ komast inn Ý ESB eftir a­ sˇtt er um a­ild. .Margir telja,a­
═sland muni fylgja Ý kj÷lfar Noregs,ef Noregur gengur Ý ESB.Alla vega ver­ur
mj÷g erfitt a­ reka EFTA og EES samninginn,ef Noregur gengur Ý ESB. Ef til
vill yr­i ═sland ■ß fljˇtlega a­ gera tvÝhli­a samning vi­ ESB,ef ekki vŠri
vilji fyrir a­ild ═slands a­ sambandinu.EES-samningurinn mundi ■ˇ tr˙lega
standa Ý einhver  fß ßr eftir a­ Noregur hef­i  yfirgefi­ EFTA enda ■ˇtt
a­eins 2  EES/EFTA rÝki yr­u  eftir.
═ nŠstu grein ver­ur fjalla­ um Evrˇpusambandi­, uppbyggingu ■ess og
starfsemi. ═ grein minni "EES -samningurinn stendur" var m.a. fjalla­ um
a­ild EFTA rÝkja a­ EES-samningnum og hvers vegna  EFTA-rÝkin hef­u sŠtt sig
vi­ a­ taka einhli­a vi­ tilskipunum frß ESB ßn ■ess a­ vera me­ Ý
rß­um.Sagt var,a­ EFTA rÝkin hef­u hugsa­ a­ild a­ EES sem
brß­abirg­arß­st÷fun. Ůar var a­ sjßlfs÷g­u ßtt vi­ a­ild a­ EES  ßn a­ildar
a­  ESB og sem valkost Ý sta­ ESB a­ildar.

 Bj÷rgvin Gu­mundsson
 vi­skiptafrŠ­ingur

Birt Ý DV Ý febr˙ar 2003



Nřjustu pistlarnir:
RÝki­ vanrŠknir hj˙krunarheimilin, 21.8.2018
Hvers vegna er stjˇrnarskrßin brotin ß ÷ldru­um og ÷ryrkjum?, 2.8.2018
BŠta ■arf kj÷r aldra­ra strax ekki sÝ­ar, 19.7.2018
Eldri borgarar mega hvorki vinna nÚ spara, 21.9.2017
Almannatryggingar fyrsta sto­ lÝfeyriskerfisins, 12.7.2017
RÝki­ tˇk alla "kjarabˇtina" til baka!, 25.5.2017
Almannatryggingar reka lestina me­al slÝkra trygginga ß Nor­url÷ndum, 30.3.2017
Kj÷r verst settu eldri borgara og ÷ryrkja eru vi­ hungurm÷rk!, 2.3.2017
Gˇ­Šri­ hefur ekki komi­ til eldri borgara, 16.2.2017
Eldri borgarar og ÷ryrkjar hafi 400 ■˙sund ß mßnu­i fyrir skatt!, 2.2.2017
RÝkisstjˇrnin nÝ­ist ß kj÷rum lÝfeyris■ega!, 1.12.2016
Er b˙i­ a­ mynda stjˇrn ß bak vi­ tj÷ldin?, 26.11.2016
Fj÷ldi eldri borgara břr vi­ bßg kj÷r, 16.11.2016
Samfylkingin berjist fyrir laun■ega og lÝfeyrisfˇlk, 15.11.2016
BŠta ■arf kj÷r lÝfeyris■ega miklu meira en um ■essa hungurl˙s,sem taka ß gildi nŠsta ßr, 11.11.2016
Aldra­ir og ÷ryrkjar eiga rÚtt ß lÝfeyri (ekki bˇtum), 3.11.2016
Margir eiga erfitt me­ a­ draga fram lÝfi­!!, 11.8.2016
Hva­a flokkar sty­ja kjarakr÷fur aldra­ra og ÷ryrkja?, 5.8.2016
Engar kjarabŠtur Ý nřjum till÷gum um almannatryggingar, 3.8.2016
BŠtir Sigur­ur Ingi kj÷r aldra­ra?, 8.7.2016
Afnema ver­ur endurkr÷fur ß aldra­a og ÷ryrkja vegna ofgrei­slu, 3.7.2016
Aldra­ir og ÷ryrkjar kjˇsa kjarabŠtur!, 14.6.2016
Sker­ing vegna atvinnutekna aldra­ra eykst!, 4.6.2016
Sta­a aldra­ra og ÷ryrkja ˇßsŠttanleg, 18.5.2016
LÝfeyrir aldra­ra ß a­ hŠkka um 30%, 2.5.2016
76.greinin gildir einnig fyrir verst stŠ­u eldri borgara og ÷ryrkja!, 21.4.2016
Sigur­ur Ingi efni kosningalofor­in vi­ aldra­a og ÷ryrkja!, 20.4.2016
MannrÚttindi st÷­ugt brotin ß ÷ldru­um og ÷ryrkjum, 3.4.2016
GrunnlÝfeyrir skertur ß nř samkvŠmt nřjum till÷gum rÝkisnefndar, 31.3.2016
LÝfeyrir aldra­ra hjß TR tekinn af ■eim vi­ innl÷gn ß hj˙krunarheimili!, 25.2.2016



Vefstjˇrn