Yfirlit:
UpphafssÝ­a
Pistlar
Ăvißgrip

Bˇka˙tgßfa

Efst ß baugi - Šviminningar Bj÷rgvins Gu­mundssonar


BŠtum lÝfi vi­ ßrin - greinasafn



┴ a­ takmarka a­streymi ˙tlendinga til ═slands?

4. nˇvember 2006

 

 

Skiptar sko­anir eru um auki­ a­streymi ˙tlendinga til ═slands. Sumir telja, a­  a­streymi­ hafi veri­ of miki­ og a­ sporna ver­i vi­  miklum innflutningi ˙tlendinga til landsins .Uppsveiflan Ý Ýslensku efnahagslÝfi hefur kalla­ ß auki­ vinnuafl og ekki hefur reynst kleift a­ mŠta ■eirri auknu eftirspurn me­ innlendu vinnuafli. Ůess vegna hefur or­i­ a­ flytja inn erlent vinnuafl  Ý miklum mŠli. SamtÝmis hefur ■a­ aukist ,a­ ═slendingar fßist ekki Ý řmis konar ■jˇnustust÷rf og ■vÝ eru ˙tlendingar Ý Š rÝkari mŠli rß­nir Ý ■au. Um langt skei­ hefur veri­ erfitt a­ manna frystih˙sin me­ ═slendingum og ■vÝ er ■a­ n˙ algengt,  a­ Pˇlverjar og a­rir ˙tlendingar haldi fiskvinnslunni uppi Ý frystih˙sum. Margir hafa ßhyggjur af ■essari ■rˇun. Og řmsir ÷fgamenn vilja banna innflutning ß erlendu vinnuafli.Ůeir, sem ganga lengst Ý ÷fgunum, vilja senda ˙tlendinga aftur ˙r landi.

 

EES er einn vinnumarka­ur

 

Hva­ er til rß­a Ý ■essu efni? ═sland er a­ili a­ Evrˇpska efnahagssvŠ­inu (EES) og ■ar er einn vinnumarka­ur me­ frjßlsu flŠ­i vinnuafls. Ůa­ ■ř­ir, a­ fˇlk  ß EES svŠ­inu getur komi­ til ═slands til ■ess a­ vinna ßn ■ess a­ framvÝsa atvinnuleyfi.Fˇlk frß Austur-Evrˇpu-rÝkum, sem eru Ý EES,  ■arf ■vÝ ekki atvinnuleyfi til ■ess a­ fß vinnu ß ═slandi. Ůa­ getur ■vÝ komi­ til ═slands ßn ■ess  tryggja sÚr atvinnu fyrst .Er ■ß ekkert unnt a­ gera til ■ess a­ draga ˙r straumi erlends vinnuafls frß EES svŠ­inu?. J˙ ■a­ er řmis legt unnt a­ gera. Ůa­ mß t.d. setja řmis skilyr­i svo sem a­ fˇlk, sem rß­i­ er til ■jˇnustustarfa,  ver­i a­ kunna Ýslensku. Ůa­ er e­lilegt krafa, ■ar e­ fˇlk sem vinnur t.d. ß sj˙krah˙sum og dvalarheimilum aldra­ra ver­ur a­ geta tala­ vi­ sj˙klinga og vistmenn ß Ýslensku .Sama gildir raunar um afgrei­slust÷rf og řmis ÷nnur ■jˇnustust÷rf.  ═ dag eru ˙tlendingar a­ vinna  ß elliheimilum ßn ■ess a­ tala Ýslensku og ßn ■ess a­ geta tala­ vi­ sj˙klingana. Ůa­ gengur ekki. Ef skilyr­i vŠru sett um Ýslensku kunnßttu mundi ■a­ draga ˙r straumi erlends vinnuafls hinga­ og ■a­ mundi lei­a til ■ess a­ menn yr­u a­ lŠra Ýslnesku ß­ur en ■eir hŠfu st÷rf e­a a­ ÷­rum kosti a­  hŠtta vi­ a­ vinna hÚr ß landi. Fˇlk utan EES svŠ­isins ■arf atvinnuleyfi hÚr ß landi og  unnt er  a­ neita ■vÝ um atvinnuleyfi  hÚr  ef vi­ teljum or­i­ of miki­ af erlendu vinnuafli Ý landinu.

 

Fordˇmar gagnvart ˙tlendingum

 

 Nokku­ ber ß fordˇmum hÚr gagnvart ˙tlendingum.Einkum vir­ast menn hrŠddir vi­ M˙slima og fˇlk frß Arabal÷ndunum.A­ vÝsu er mj÷g fßtt hÚr um slÝkt fˇlk.En margir vir­ast telja, a­ flestir Arabar sÚu hry­juverkamenn. Ůa­ er au­vita­ frßleitt.Og margir vilja kenna ˙tlendingum um allt sem aflaga fer hÚr Ý nŠturlÝfi. Ef ˙tlendingar eru vi­ri­nir  obeldi ß almannafŠri eru fj÷lmi­lar mun dˇmhar­ari Ý ■eirra gar­ en ef ═slendingar eiga Ý hlut.Au­vita­ eru ˙tlendingar, sem setst hafa hÚr a­ misjafnir eins og ═slendingar.Ůa­ gengur ekki a­ dŠma alla ˙tlendinga, sem hÚr b˙a,  eftir nokkrum sv÷rtum sau­um.Margir ˙tlendinganna eru ßgŠtis fˇlk. Ůa­ er t.d. lßti­ mj÷g vel af Pˇlverjum sem vinnukrafti Ý frystih˙sum landsins og  yfirleitt eru ■eir ekki til neinna vandrŠ­a.

 

Erlent vinnuafl mikilvŠgt

 

 Vi­ ver­um a­ ßtta okkur ß ■vÝ, a­ eins og sta­an er Ý Ýslensku atvinnulÝfi Ý dag er ekki unnt a­ reka ■a­ ßn erlends vinnuafls. Ůa­ yr­i  erfitt a­ reka spÝtalana og řmsar a­rar ■jˇnustustofnanir, ef erlends vinnuafls nyti ekki vi­. Og frystih˙sin mundi sennilega st÷­vast,  ef Pˇlverjarnir fŠru. Hins vegar ■arf a­ leggja mikla ßherslu ß, a­  ˙tlendingarnir a­lagist Ýslensku ■jˇ­fÚlagi. MikilvŠgast er Ý ■vÝ sambandi, a­ ■eir lŠri Ýslensku .═ ■vÝ  efni hefur til ■essa veri­ mikill slappleiki. Ůa­ ver­ur a­ her­a ß Ý  ■vi efni. Algert skilyr­i er, a­ allir, sem vinna ■jˇnustust÷rf tali Ýslensku.

 

Bj÷rgvin Gu­mundsson



Nřjustu pistlarnir:
RÝki­ vanrŠknir hj˙krunarheimilin, 21.8.2018
Hvers vegna er stjˇrnarskrßin brotin ß ÷ldru­um og ÷ryrkjum?, 2.8.2018
BŠta ■arf kj÷r aldra­ra strax ekki sÝ­ar, 19.7.2018
Eldri borgarar mega hvorki vinna nÚ spara, 21.9.2017
Almannatryggingar fyrsta sto­ lÝfeyriskerfisins, 12.7.2017
RÝki­ tˇk alla "kjarabˇtina" til baka!, 25.5.2017
Almannatryggingar reka lestina me­al slÝkra trygginga ß Nor­url÷ndum, 30.3.2017
Kj÷r verst settu eldri borgara og ÷ryrkja eru vi­ hungurm÷rk!, 2.3.2017
Gˇ­Šri­ hefur ekki komi­ til eldri borgara, 16.2.2017
Eldri borgarar og ÷ryrkjar hafi 400 ■˙sund ß mßnu­i fyrir skatt!, 2.2.2017
RÝkisstjˇrnin nÝ­ist ß kj÷rum lÝfeyris■ega!, 1.12.2016
Er b˙i­ a­ mynda stjˇrn ß bak vi­ tj÷ldin?, 26.11.2016
Fj÷ldi eldri borgara břr vi­ bßg kj÷r, 16.11.2016
Samfylkingin berjist fyrir laun■ega og lÝfeyrisfˇlk, 15.11.2016
BŠta ■arf kj÷r lÝfeyris■ega miklu meira en um ■essa hungurl˙s,sem taka ß gildi nŠsta ßr, 11.11.2016
Aldra­ir og ÷ryrkjar eiga rÚtt ß lÝfeyri (ekki bˇtum), 3.11.2016
Margir eiga erfitt me­ a­ draga fram lÝfi­!!, 11.8.2016
Hva­a flokkar sty­ja kjarakr÷fur aldra­ra og ÷ryrkja?, 5.8.2016
Engar kjarabŠtur Ý nřjum till÷gum um almannatryggingar, 3.8.2016
BŠtir Sigur­ur Ingi kj÷r aldra­ra?, 8.7.2016
Afnema ver­ur endurkr÷fur ß aldra­a og ÷ryrkja vegna ofgrei­slu, 3.7.2016
Aldra­ir og ÷ryrkjar kjˇsa kjarabŠtur!, 14.6.2016
Sker­ing vegna atvinnutekna aldra­ra eykst!, 4.6.2016
Sta­a aldra­ra og ÷ryrkja ˇßsŠttanleg, 18.5.2016
LÝfeyrir aldra­ra ß a­ hŠkka um 30%, 2.5.2016
76.greinin gildir einnig fyrir verst stŠ­u eldri borgara og ÷ryrkja!, 21.4.2016
Sigur­ur Ingi efni kosningalofor­in vi­ aldra­a og ÷ryrkja!, 20.4.2016
MannrÚttindi st÷­ugt brotin ß ÷ldru­um og ÷ryrkjum, 3.4.2016
GrunnlÝfeyrir skertur ß nř samkvŠmt nřjum till÷gum rÝkisnefndar, 31.3.2016
LÝfeyrir aldra­ra hjß TR tekinn af ■eim vi­ innl÷gn ß hj˙krunarheimili!, 25.2.2016



Vefstjˇrn